ESG-rapportering for SMV’er er sjældent et lovkrav — men det er i stigende grad et kundekrav, og det er en vigtigere skelnen end den lyder. Langt de fleste danske små og mellemstore virksomheder er ikke direkte omfattet af CSRD-direktivet, og EU’s Omnibus-pakke har gjort kredsen endnu mindre. Alligevel oplever flere og flere SMV’er, at spørgeskemaet lander i indbakken alligevel: fra den store kunde, fra banken, fra udbudsmaterialet.
Denne guide gennemgår hvad kravene reelt er for en dansk SMV, hvad VSME-standarden er god for, og — det som næsten ingen skriver om — hvordan I automatiserer selve dataindsamlingen, så rapporteringen ikke koster en arbejdsuge hvert kvartal.
ESG-rapportering: En struktureret opgørelse af virksomhedens miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. For store virksomheder er den lovpligtig via CSRD. For SMV’er er den typisk frivillig i juridisk forstand, men obligatorisk i kommerciel forstand, fordi kunder i værdikæden efterspørger data.
Er din SMV omfattet af ESG-rapporteringskrav?
Det korte svar er nej for langt de fleste. CSRD-direktivet retter sig mod store virksomheder og børsnoterede selskaber, og EU-Kommissionens Omnibus-forslag fra 2025 har hævet grænserne yderligere, så færre virksomheder omfattes direkte. Er I en produktionsvirksomhed med 30 ansatte eller et rådgivningshus med 15, er I efter al sandsynlighed ikke direkte forpligtet.
Men det er det forkerte spørgsmål at stille. Det rigtige spørgsmål er: leverer vi til nogen, der er omfattet?
CSRD kræver nemlig, at de omfattede virksomheder rapporterer på deres værdikæde. Den store industrikoncern kan ikke opgøre sit klimaaftryk uden at spørge sine leverandører. Så kravet flyder nedad gennem forsyningskæden, uanset hvad størrelsesgrænserne siger. Det er derfor, mange SMV’er oplever ESG som noget der pludselig blev relevant, uden at nogen lov ændrede sig for dem.
I praksis ser vi tre veje, ESG-krav når frem til en dansk SMV:
- Gennem den store kunde. Et spørgeskema med 30-80 spørgsmål, ofte med kort frist, som forudsætning for at fortsætte som leverandør.
- Gennem banken. Stadig flere finansieringsaftaler indeholder bæredygtighedsoplysninger, fordi banken selv er rapporteringspligtig.
- Gennem offentlige udbud. Bæredygtighedskriterier vægter i tildelingen, og manglende dokumentation koster point.
Ingen af de tre er et lovkrav rettet mod jer. Alle tre koster omsætning, hvis I ikke kan svare.
VSME-standarden: ét format i stedet for tyve spørgeskemaer
VSME er EFRAG’s frivillige standard for små og mellemstore virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD. Den er bygget som et basismodul med de mest efterspurgte oplysninger og et mere omfattende modul til virksomheder med større krav fra omverdenen.
Den vigtigste pointe ved VSME er ikke, at den er en standard. Det er, at den er ét format.
Uden en fælles standard får en SMV med ti store kunder ti forskellige spørgeskemaer, med forskellige definitioner af det samme tal. Den ene spørger til CO2 i ton, den anden til kWh. Den ene vil have kalenderår, den anden regnskabsår. Det er den reelle byrde — ikke selve rapporteringen, men oversættelsesarbejdet mellem formater.
Den dyre del af ESG for en SMV er sjældent at måle noget. Det er at måle det samme tal på syv forskellige måder, fordi syv kunder spurgte forskelligt.
Når I har jeres tal opgjort én gang i VSME-struktur, bliver svaret på et kundespørgeskema en oversættelsesopgave frem for en indsamlingsopgave. Det er derfor VSME er værd at kende, selv hvis ingen har bedt jer om den endnu.
Hvilke data kræver ESG-rapportering egentlig?
Her bliver det konkret. Et VSME-basismodul hviler på et overskueligt antal kernetal. For en typisk dansk SMV er det disse:
| Datapunkt | Hvor findes det allerede | Hvor besværligt |
|---|---|---|
| Elforbrug (kWh) | Forsyningsselskabets portal | Let — ofte API eller CSV |
| Varmeforbrug (kWh) | Fjernvarme- eller gasleverandør | Let |
| Brændstof til køretøjer | Brændstofkort, leasingselskab | Middel — flere kilder |
| Affaldsmængder | Affaldsleverandørens afregning | Middel — ofte kun på PDF |
| Antal ansatte (FTE) | Lønsystem | Let |
| Kønsfordeling | Lønsystem | Let |
| Arbejdsulykker | Arbejdsmiljøregistrering | Middel — ofte manuel |
| Sygefravær | Lønsystem | Let |
Læg mærke til mønsteret: næsten alle tallene findes allerede i systemer, I betaler for. Ingen af dem kræver nye målinger eller nyt udstyr. De ligger bare otte forskellige steder, i fire forskellige filformater, hos tre forskellige leverandører.
Det er præcis den type opgave, automatisering er god til — og præcis den type opgave, der bliver løst med copy-paste i et regneark, fordi den kun skal laves “en gang om året”. Indtil den skal laves hvert kvartal.
Sådan automatiserer I ESG-dataindsamlingen
Her er den del, de fleste ESG-guides springer over. De forklarer grundigt hvad I skal rapportere, og efterlader jer med et tomt regneark.
I vores arbejde med danske virksomheder følger en fungerende automatisering næsten altid den samme opbygning i fire trin:
- Kortlæg kilderne, ikke tallene. Skriv ned hvor hvert af de otte til ti kernetal kommer fra, og i hvilket format. Dette trin tager en formiddag og afgør alt det følgende.
- Hent det der kan hentes automatisk. Forsyningsselskaber, lønsystemer og økonomisystemer har typisk enten API eller faste eksportfiler. De er den lette halvdel og dækker ofte fem-seks af tallene.
- Læs det der kun findes på PDF. Affaldsafregninger og enkelte leverandørfakturaer kommer som PDF. Her giver dokumentaflæsning mening — samme tilgang som ved automatiseret fakturahåndtering, hvor tal skal trækkes ud af et dokument der ikke er lavet til maskiner.
- Saml i én kilde med huller markeret. Alle tal ét sted, med tydelig markering af hvad der mangler for kvartalet. Det er dette hul-overblik, der gør forskellen mellem en halv dag og en hel uge.
Bemærk hvad trin 4 gør: det flytter den menneskelige indsats fra at lede efter tal til at godkende tal. Det er den samme gevinst, vi ser i andre datatunge processer — og forudsætningen er, at grunddata er til at stole på. Har I ikke styr på det, er datakvalitet det rigtige sted at starte, før I automatiserer noget som helst.
AI-AG’s ESG-datakort: 8 spørgsmål før I automatiserer
Kør denne igennem, før I bygger noget. Den tager tyve minutter og sparer typisk et fejlslagent projekt:
- Hvilke af vores tre største kunder har bedt om ESG-data — eller vil gøre det inden for 12 måneder?
- Hvilke otte til ti kernetal skal vi kunne levere?
- Hvor findes hvert tal i dag, og i hvilket format?
- Hvilke af kilderne har API eller fast eksport?
- Hvilke findes kun som PDF eller papir?
- Hvem godkender tallene, før de sendes ud?
- Hvor ofte skal opgørelsen laves — årligt, kvartalsvist, på forespørgsel?
- Hvad koster det os i dag i timer, hver gang vi bliver spurgt?
Spørgsmål 8 er det vigtigste. Kan I ikke svare på det, ved I ikke, om automatiseringen er en god forretning. Vi anbefaler konsekvent at måle timeforbruget på den første manuelle opgørelse, netop for at have tallet.
Et konkret eksempel fra praksis
En dansk produktionsvirksomhed med omkring 40 ansatte fik i 2025 et ESG-spørgeskema fra sin største kunde, en større international industrikoncern. Skemaet havde 60 spørgsmål og tre ugers frist.
Situationen: Tallene fandtes, men ingen havde samlet dem. Elforbrug lå hos forsyningsselskabet, brændstof på leasingselskabets portal, personaledata i lønsystemet, affald på PDF-afregninger i en mailmappe.
Handlingen: Første opgørelse blev lavet i hånden — bevidst. Undervejs blev tidsforbruget noteret per datakilde. Det tog 31 timer fordelt på to medarbejdere. Derefter blev de fire kilder med API eller fast eksport sat op til at levere automatisk til ét regneark, og PDF-afregningerne blev sat til automatisk aflæsning.
Resultatet: Den følgende kvartalsopgørelse tog under fire timer, hvoraf det meste var gennemlæsning og godkendelse. Og vigtigere: da kunde nummer to sendte sit eget skema et halvt år senere, var svartiden en eftermiddag i stedet for tre uger.
Pointen er ikke de sparede timer alene. Det er, at virksomheden gik fra at opleve ESG som en trussel mod kundeforholdet til at kunne svare hurtigere end konkurrenterne.
Hvis I står med et spørgeskema I ikke kan svare på, eller kan se at det kommer, giver det mening at få kortlagt datakilderne før I bygger noget. Book en uforpligtende snak, så gennemgår vi hvor jeres tal ligger, og hvad der realistisk kan automatiseres.
Hvornår giver automatisering mening — og hvornår ikke?
Ikke alle SMV’er bør automatisere ESG-dataindsamling. Det ærlige svar afhænger af frekvens:
| Situation | Anbefaling |
|---|---|
| Ét spørgeskema, én gang, ingen udsigt til flere | Lav det i hånden. Automatisering betaler sig ikke. |
| Årlig rapportering, én kunde | Lav et fast regneark og en skreven fremgangsmåde. Halvautomatisk. |
| Kvartalsvis, eller to-tre kunder der spørger | Automatisér de kilder der har API. Klar gevinst. |
| Løbende krav, udbud, eller banken kigger med | Fuld automatisering med hul-overvågning. |
Reglen er den samme som ved al anden procesautomatisering: det der sker én gang, laver man i hånden. Det der gentager sig, bygger man én gang.
En advarsel er på sin plads. ESG-tal er tal, I sender til kunder og potentielt til banken. De skal være rigtige. En automatisering der henter forkerte tal hurtigt, er værre end en manuel proces der henter rigtige tal langsomt. Derfor hører godkendelsestrinnet med — og derfor bør automatiseringen flagge huller frem for at gætte.
Sådan kommer I i gang med ESG-rapportering
Rækkefølgen betyder mere end værktøjerne:
- Spørg jeres tre største kunder, om de forventer ESG-data inden for et år. Svaret afgør, om det haster.
- Vælg VSME-basismodulet som jeres format. Så har I ét sted at svare fra, uanset hvem der spørger.
- Lav den første opgørelse manuelt, og mål tidsforbruget per datakilde.
- Automatisér kun de kilder der gjorde ondt. Typisk tre-fire af dem.
- Sæt en fast kadence — samme uge hvert kvartal, samme ansvarlige.
Bemærk, at automatisering er trin fire og ikke trin et. Det er bevidst. Man kan ikke automatisere en proces, man ikke har kørt igennem mindst én gang, og de fleste fejlslagne dataprojekter vi bliver kaldt ind til, sprang netop den manuelle førstegang over.
Opsummering
ESG-rapportering for SMV’er er for de fleste danske virksomheder ikke et lovkrav, men et kundekrav — og det er lige så bindende, hvis kunden er stor nok. CSRD rammer værdikæden, ikke kun de direkte omfattede.
Den praktiske konsekvens er, at I bør kunne levere otte til ti kernetal på forespørgsel, uden at det koster en arbejdsuge. Tallene findes allerede i systemer, I betaler for. Arbejdet ligger i at samle dem, og netop derfor er ESG-dataindsamling en af de mest oplagte opgaver at automatisere i en dansk SMV: den gentager sig, den er regelbaseret, og den har en klar definition af hvornår den er færdig.
Start med at måle, hvad den første opgørelse koster jer i timer. Det tal afgør resten.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er ESG-rapportering?
ESG-rapportering er en struktureret afrapportering af virksomhedens miljømæssige (Environmental), sociale (Social) og ledelsesmæssige (Governance) forhold. Det dækker typisk energiforbrug, CO2-udledning, arbejdsmiljø, medarbejderforhold og forretningsetik. For store virksomheder er det et lovkrav via CSRD-direktivet. For langt de fleste danske SMV’er er det ikke et direkte lovkrav — men det bliver i praksis krævet af større kunder, banker og udbudsgivere.
Er SMV’er omfattet af ESG-rapporteringskrav?
Nej, langt de fleste danske SMV’er er ikke direkte omfattet. CSRD rammer store virksomheder og børsnoterede selskaber, og EU’s Omnibus-pakke har yderligere indsnævret kredsen. Men det er den forkerte måde at stille spørgsmålet på: hvis I leverer til en virksomhed der ER omfattet, skal de rapportere på deres værdikæde — og så kommer spørgeskemaet til jer. I praksis rammes SMV’er gennem kunderne, ikke gennem loven.
Hvad er VSME-standarden?
VSME er EFRAG’s frivillige rapporteringsstandard for små og mellemstore virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD. Den findes i et enkelt basismodul og et mere omfattende modul. Formålet er at give SMV’er ét format at svare i, i stedet for at udfylde forskellige spørgeskemaer fra hver enkelt kunde. Det er den praktiske værdi: VSME er ikke en ekstra byrde, men et forsvar mod at skulle svare på tyve forskellige skemaer.
Hvad koster ESG-rapportering for en SMV?
Den største omkostning er ikke rapporten, men dataindsamlingen. I de virksomheder vi har arbejdet med, går der typisk 20-40 timer på den første opgørelse, fordi tallene ligger spredt i elregninger, brændstofkvitteringer, lønsystem og indkøbsfakturaer. Selve rapporten tager få timer. Derfor er automatisering af dataindsamlingen det sted hvor pengene ligger — den gentagne opgave hvert kvartal, ikke førstegangsopgaven.
Hvilke data skal vi indsamle til ESG-rapportering?
Til et VSME-basismodul er kernen typisk: elforbrug og varmeforbrug i kWh, brændstofforbrug til køretøjer, affaldsmængder, antal medarbejdere omregnet til fuldtid, kønsfordeling, arbejdsulykker og sygefravær. Næsten alle disse tal findes allerede i systemer I betaler for — forsyningsselskabets portal, lønsystemet og bogholderiet. Udfordringen er ikke at skaffe dem, men at samle dem det samme sted hvert kvartal.
Kan man automatisere ESG-dataindsamling?
Ja, og det er typisk her gevinsten er størst. De fleste ESG-datapunkter kommer fra kilder der allerede har API eller sender faste filer: forsyningsselskabet, lønsystemet, økonomisystemet og leasingselskabet. En automatiseret indsamling henter tallene, lægger dem i ét regneark eller én database og flagger huller. Den manuelle del bliver reduceret til at godkende og kommentere — ikke at lede.
Hvordan kommer vi i gang med ESG-rapportering?
Start med at spørge jeres tre største kunder, om de forventer ESG-data fra jer inden for et år. Deres svar afgør hastværket. Kortlæg derefter hvor de otte til ti kernetal allerede findes i jeres systemer, og lav den første opgørelse manuelt for ét kvartal. Først når I har gjort det én gang, ved I hvilke datakilder der er besværlige nok til at være værd at automatisere.